Quinn ville igen gerne til Absolom og alle havde noget de gerne ville der men jeg kunne ikke dy mig for at tage på slavemarkedet.
Jeg fik sat nogle fri, en nymfe og en løveengle, en djinni og en satyr. Baltazar og Kuzu finder nogle drageunger og køber, men sølvdragerne bliver ikke glade for dem da vi kom tilbage.
Jeg skulle aldrig have købt den nymfe fri... Men hvorfor gjorde det mig så rasende da hun ikke kunne holde sine klør fra ham? Men Zargos virkede ligeglad og da han spurgte om jeg ville med ind i sofaen, var jeg ligeglad med hende, for jeg fik lagt mig op af Zargos og nymfen satte sig ved Quinn. Jeg blev så træt ved at ligge op af ham mens han holdt om mig. Han får mig til at falde til ro og jeg glemte helt de andre. Jeg tror det er førte gang jeg har set ham se virkelig tilpas ud men det kan ikke være min skyld? Jeg ved ikke hvad han lavede i Absolom.
Da han lukkede øjnene kunne jeg ikke lade vær med at se på ham, det er ikke så tit jeg er så tæt på ham uden der er andre der blander sig.
Så kommer hun og blander sig *skriften her virker mere rodet som om pennen har trykket hårdt mod papiret* Det tog tid for mig at falde til ro igen og efterlade den anspændthed som jeg følte i os begge.
Men hans nænsomme respons fik mig til at falde hen.
Næste dag viste Kuzu os badet men Kuzu fik kært Zargos op så jeg måtte bruge ringen endnu engang.
Jeg måtte snakke med Zargos om det, jeg ved hvor meget han hader kontrol, så jeg gik ind til ham.
Mit hjerte bankede som ville det slå hul i mit bryst, men jeg måtte se ham i øjnene.
Det var en alvorlig samtale og jeg blev overrasket over dybden af hans ord. Jeg forstår godt hans frustrationer over Kuzu og ja vi bliver nød til at gøre noget ved det.
Natten udviklede sig meget anderledes end jeg forventede og jeg ved slet ikke hvordan jeg skal begå mig omkring ham nu... men hvorfor blev hans øjne grønne?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar