Det bekymre mig at Song Pharaoen virker til at have mareridt nu... Jeg sad ved hende og læste fordi jeg havde brug for ro fra de andre.. jeg føler mig flosset og i stykker...
Og så først Quinn der bliver væk og så Zargos... Jeg ved godt de kan klare sig selv.. eller. nej jeg bliver så nervøs for at jeg har fejlet og der er sket dem noget... De skal sgu lære at bruge de sendingstones når vi alligevel har dem.
Og at Morgrym ville tale med de andre uden mig...
*man kan se der er skrevet noget som så er streget ud*
Men Quinn kom da hjem... Kan de andre ikke se hvor påvirket han er? Hvor belastet?
Det hjalp da lidt at prøve at få tankerne på noget andet og endnu en fra den lich laberatorium er nu hjemme hvor enhjørningen høre til. De fik healet det hoved i kassen så nu er hun da til at snakke med i stedet for det skrigerri.
Festen den aften endte ikke særlig godt men jeg ved bare ikke hvad jeg skal gøre, dette her plejer at være Quinns område.
Men Quinn virkede til at nyde at se hvor enhjørningen kom fra så der gjorde jeg da lidt godt.
..
..
Den fatale morgen var Quinn dog helt på toppen igen og havde det ikke været fordi han havde bragt mig morgenmad på sengen havde han fået igen efter hans pudeoverfald.
Og så fik han ringen færdig.. Jeg blev så ekstatisk og spændt... men hvad nu hvos han tror jeg gør det for at kontrollere ham? Jeg mener det er jo også det den kan gøre.. men det er jo ikke derfor...
Men konfrontationen med de andre da jeg fandt ud af hvad de havde lavet...
Den ligegyldighed over at lave en aftale med Lord Jeramish bare fordi de har lavet en fejl! Nej det var nok.. Og Kuzu som blindt følger de andres valg uden at kende detaljerne...
Jeg måtte bare væk... Det hele kogte over... Jeg havde brug for at være alene...
- Shana
Ingen kommentarer:
Send en kommentar