År 4713 Erastus 26

Det virker til Kuzu stadig er irriteret over at Nethos ikke ville snakke med ham?
Jeg kan ikke helt forstå hvorfor det går ham så meget på, vi skal jo nok få det ordnet selv, det gør vi altid.

Men vi fik hjulpet Zinzil og Kuzu fik derved flere folk til byen så jeg vil sige det hele endte nogenlunde med de lizarfolk.

Men nøj hvor har jeg ondt i hovedet og det var dejligt at Zargos tog sig af mig, selvom det var pisse irriterende at han skulle grine af mig det meste af natten og morgenen for den sags skyld.

Men det var godt at have drukket for ellers tror jeg ikke jeg vidste hvordan jeg skulle have reageret på det med Tidan. Jeg tror jeg nu efter at have tænkt meget over det forstår hans offer i at lave sværdet og han forstod sin rolle i dette for det er jo lavet til at hjælpe os i kampen mod profetien og verdens undergang. Ikke så lidt af en mundfuld, men jeg begynder da at tror vi måske har en lille chance.
Men Quinn er stadig ødelagt over det og jeg ved han har svært ved at forstå hvorfor Tidan gjorde som han gjorde.

Men jeg håber på at det at vi skal hjælpe Sandra oppe ved world wound måske kan få hans tanker på noget andet i et stykke tid.

År 4713 Erastus 23

Jeg havde helt glemt det var min fødselsdag og det var derfor de alle havde været så optaget. Hvor føler jeg mig dum fordi de havde gjort alt for at gøre dagen helt speciel, hvilket jo også skete grundet Malkia som skulle komme dumpende forkullet ned midt i det hele.
Men selv Baltazar havde været igang og havde lavet morgenmad fra bunden af og Quinn havde fået alle sammen til at vække mig med sang, så jeg blev helt flov over hvordan jeg har opført mig de sidste mange dage.
Jeg skulle jo have vidst at Quinn ville gå all out.
Baltazar havde lavet den mest vidunderlige kage som smagta af solskin.. ja det er rigtigt hvem skulle have troet det. Børnene var helt vilde fordi man lyset når man spiste den.
Kuzu havde brugt lang tid på at lave en status af Mithril som viste os sammen med Malkia stående over den besejrede lich. Det var meget sødt af ham og den var virkelig smuk, men måske ikke så meget mig.

Jeg kan slet ikke beskrive Quinns gave, den er mere end ord. Sværdet er en del af mig som om han har taget noget af min essens og formet det til et våben. Jeg kunne slet ikke holde min taknemmelighed tilbage men det skal ikke regne med at jeg kommer til at gå og græde i tide og utide nu. Og Zargos har lavet en lille æske med små flasker af den mest fantastiske parfume lavet af sun orkiden, igen kan jeg næsten ikke fatte hvordan de formår at ramme mig så godt for den er berusende.
Jeg tænket ikke over at de andre ikke har set os sammen da jeg omfavnede ham og kyssede ham inderligt.

Og ja så dumpede Malkia brændende ned fra himlen fordi Nethos var efter os.. og hende. Havde det ikke været for Baltazar var hele byen blevet jævnet med jorden og vi får os teleporteret væk for at fjerne hans vrede fra byen.

Det er kun med nød vi slap væk derfra, da vognen krængede og jeg faldt af var lyn og meteor storme min velkomst men et held at Zargos grab mig og ja jeg måtte kysse væggen men det er nu bedre end alternativet. Jeg måtte rede os fra det kaos og lord jeramish fik os i sikkerhed under jorden i en grotte.

Da vi havde sundet os tog Quinn og herolden os til Nethos domæne og vi kommer ind i hans borg, slot af tårne ting. Men magen til uhøflig gud skal man lede længe efter. Det var da heldig det var mig og ikke de andre der endte i det ildrum. Men der kom da en tjener eller hvad den nu var og viste mig videre, men ved alle flammer om ikke Nethos smider mig i fængsel og da jeg får den søde tjener til at lukke op destruere han ham bare. Okay ja han var et skellet men alligevel.
De andre finder mig da heldigvis men om ikke Nethos syntes det er sjovt at fryse dem alle til is. Men vi får os da fri og Kuzu får låst op for mig.
Hvad det så lige er der sker med sceptret er jeg lidt i tvivl om men jeg ved at Nethos ikke måtte få det så da det flyver væk er det jo bare at komme efter men Nethos spærre os vejen med en prismatic wall som igen kræver Lord Jeramish hjælp som flytter os alle hen til sceptret. Quinn får til sidst tryllebundet Nethos så malika kan gå op til orben og afslutte deres ritual hvorefter Nethos virker mere.. normal.

Om så ikke Quinn går hen og for arrangeret en ny fødselsdags fest for mig hos Nethos.
Men inden festen ville jeg gerne ud og flyve, det var vild fascinerende at flyve rundt derude og jeg fik da vist brugt et par timer på det.
Efter et langt bad med Zargos og de andre, fik jeg skiftet til noget mere afslappende og fik min nye parfume på og det blev en fantastisk aften. Nethos gav mig endda en gave og fik rejst den sidste urne jeg havde med en planatar.
Da jeg dansede med ham bagefter virkede han som en normal mand og ja en smule fjern men charmerende og vi snakkede en del sammen resten af aftenen.

Det var skønt at kunne hive Zargos med i seng bagefter for dagen havde været helt perfekt på alle måder, ja selv med det kaos inde i midten, for det er jo lidt essensen af vores liv.
Og natten blev jo bare prikken over i'et.

År 4713 Erastus 22

Jeg kan altså ikke forstå det, hvorfor undgår de mig alle sammen?

Vi fik Kuzu fikset ved at snyde Shyka og sendt ringen ind i drømmeverdenen.
Uden de andre har der ikke være meget at lave end at se til tyrene, lege med børnene og træne.
Zargos kommer ind om aftenen men liger sig til at sove med det samme.

Det er så kedeligt og selv mine flyveture er der ikke meget glæde at hente i når de alle sammen selv Zargos undgår mig.

Kuzu har dog været sød og meget opmærksom på mig, vi har da fået snakket en smule, men det opvejer ikke rigtig den følelse af at de andre ikke vil se mig.
men så forsvandt han også.

Jeg har lukket af for de andre selv Zargos, hvis han ikke vil se mig er der ikke nogen grund til at vi sover sammen.

Jeg kunne høre Quinn komme tilbage men der er gået over 14 dage uden en lyd fra ham.
Kuzu fik lov at komme ind og han inviterede mig med på kro, jeg er ikke sikker men jeg tror han flirtede med mig? Om ikke andet fik jeg da drukket nogle af de triste tanker væk og det var som sådan en hyggelig aften.

Det er svært at være afvisende overfor de andre når det eneste jeg har lyst til er at kramme dem, men nej man kan ikke tillade sig bare at vende en ven ryggen, at holde hende på afstand uden at sige noget og bare forsvinde eller ikke ville fortælle noget som helst og bare spille dum.

Måske skal jeg finde et andet sted at være? Jeg mener der er næsten en måned hvor de andre har været mere eller mindre afvisende og holdt mig på afstand, måske kan de ikke lide mig mere, men hvorfor, hvad har jeg gjort og hvorfor snakke de ikke med mig om det?

År 4713 Erastus 03

Så fik vi hende endelig på benene og det er så sødt at se Quinn sværme omkring hende.
Jeg er stadig ikke sikker på hvad det var der foregik omkring Kuzu men det var noget med den ring, men det var en i ringen som var skyld i det hele. Baltazar fandt ud af hvem det var og tog tilbage i tiden for at snakke med ham for at snyde den.

Ja jeg skulle måske ikke have skældt Kuzu ud men endnu engang handler han bare uden omtanke for hvilke konsekvenser det kan have.

Vi viser Malkia byen. Nethos herald kommer fordi han gerne vil have Malika med  og hun indvilliger selv.

Hvad mon det var Quinn han skulle og hvorfor har han været så meget væk? Det gør mig irriteret og også en smule nervøs ikke at vide hvad han laver.

Zargos og jeg lagde og ventede men de andre kom ikke tilbage så vi ville gå i seng men så løber vi ind i Kuzu som går i søvn? Det har jeg ikke opdaget før? Det ender med jeg må binde ham til sengen for vi ved ikke hvad der er galt men det har sikkert noget med den ring at gøre.

Det var dejligt at bare kunne blive liggende og slappe af i fællessengen og så lidt træning.
Quinn er stadig væk? Jeg fik af vide at han bare var sammen med sin assistent men jeg føler han undgår mig.
Har jeg mon gjort noget han ikke kan lide eller er han sur på mig?

År 4713 Erestus 01

Så kom vi igang med vores arbejde med Sang faraoen, vi fik slået lichen ihjel som hun kæmpede med og i den næste drøm, hjalp vi hende som barn. Hun snakkede ikke og vi fik da fundet ud af hvorfor hun har sit tilnavn. Det mærkelig var efter at Quinn havde gjort mig til en fugl for at hjælpe hende så sker det mærkelig at jeg føler mig besat?... Smeltet sammen med? Jegved ikke helt hvad jeg skal kalde det. Men jeg ved det var Shelyns herold og jeg fik kræften til at give Malkia sang domaænet.

Bagefter var jeg stadig Phoenix Tail men Quinn og Zargos ville så gerne have mig tilbage at jeg eller vi? tog op til min mor som hjalp med at skille os ad.

Vi slapper alle lidt af efter drømmene og jeg kan mærke det begynder at være mere naturligt for mig og jeg ikke er så bekymret i forhold til de andre, men nåede da at se et måbende ansigt da jeg hev Zargos med på værelset.

Det var sjovt at distrahere Zargos med ringen da Quinn og ham skulle ligge arm og det er længe siden vi har slappet af og leget på den måde med mudder og magi og at få sparet med Zargos.   

Men vi skulle jo videre med arbejdet og den drøm vi kom ind i var ikke rar. Nethos der bliver ved med at blive destrueret at orbens magi uanset hvad vi gjorde.

Hun døde i mine arme.. det var på grund af mig... nej jeg ved godt de andre sagde at det var sat til at gentage sig selv indtil vi finder den rigtige løsning, da vi får fordelt magien på den rigtige måde ender drømmen og i den næste drøm slås Malika med lichen men vi fejler ved at hjælpe hende med at slå lichen ihjel. Vi tager på kro og kan ikke finde ud af hvad vi skal gøre. Kuzu tænker ikke over konsekvenserne og fortæller Malika at det er hendes drøm, hvilket går helt galt og vi bliver nød til at få Lanliz til at bede sin mor om hjælp og hun genstarter drømmen for os ved at ændre ved tiden og vi får i stedet hjulpet lichen med at vinde og da vi kommer tilbage vågner Malkia endelig...

År 4713 Sarenith 30

Hvorfor i alverden skulle jeg bruge min tid på at finde 50 lærlinge til mager akademiet?
Og havde det ikke været for Quinn så havde det da taget for evigt.
Mens vi ventede besluttede vi os for at finde en kro og vi fandt da også en forladt og faldefærdig en af slagsen, men når man har Quinns evner og Zargos muskler så tager det faktisk ikke lang tid at få styr på sådan en og Morgryms øl. Quinn og jeg tog til Absolom for at hente proviant og mandskab til kroen. Nu håber jeg bare at Sigurd falder til for der var ikke mere for ham i Absolom og det er vores skyld, derfor må vi også få rettet op på det.

Det var underligt at have ham ved mig de nætter på kroen som Quinn gav navnet Duen og Dragen, ikke at der skete noget jeg tror vi begge var for generte efter sidst. Men det føles bare så rigtigt...

Men det var nu nogle rolige dage på kroen og Quinn og jeg fik da tid til at gå en tur sammen ude i byen og hjælpe med at genopbygge eller han hjalp og jeg så på. Det er ikke lige de ting jeg kan. Men det var rart at være lidt alene med Quinn siden hende dæmonkvinden har han været meget skiftende i hans humør og ikke så tit den glade Quinn, men jegved ikke helt om der er noget jeg kan gøre for ham?

Hvor om alting er fik vi da fyldt byen op igen og så må vi se om vi kan få den på benene.

Der er sket en masse siden sidst jeg fik sat mig ned og skrevet...

Quinn fik lavet sådan en sending ting til dem fra børnehjemmet og en del ville da komme og vi fik endelig givet Luagur hendes krop eller i hvert fald en ny en som ligner den gamle og så må vampyren forblive sten.

Det er underligt at ligge sammen med de andre når han er der for selvom vi ikke rigtig har sagt noget til de andre af frygt for hvad det vil have af konsekvenser så er det svært at holde mig tilbage. Men vi lagde da også tæt før? Så hvorfor er det så anderledes nu?

Jeg fik endelig penge til at genoplive dragerne og vi for taget dem hjem hvor de kommer fra men to af dem beslutter at blive hos os.
Vi tager igen til Absolom og det tog lang tid men det lykkedes til sidst at få Zargos frikendt efter alt den ballade med grifrytterne.

Davina og Anthal kom til byen. Jeg var både spændt og frygtede lidt at se hende igen, vi har begge ændret os meget. Quinn vil selvfølgelig feste men Davina fortæller os at Dronningen var taget op til dem og bedt om hjælp da nogen havde overtaget hendes by. Det var ikke så svært at overbevise Davina for Dronningens ugerninger har været så talrige.
Derfor besluttede vi os sammen at tage tilbage for at fange hende. og det var nu ikke så svært at få hende til at overgive sig men ville da gerne det bare engang i mellem kunne ske uden at jeg skal trække våben.

Og så ender det hele i kaos igen. Quinn og Zargos kommer i kompalage med vagterne og ender i fængsel. Davina ville se om hun kunne få sænket deres straffe men jeg kunne ikke forlade dem. De to er de vigtigste jeg har og Niv ville heller ikke væk så jeg fik lov til at sidde ved deres celler med Niv i skødet natten over.
Til sidst bryder Zargos ud, hvorfor er det at ingen gider lytte. Hvis han havde fået lov at beholde sin ring var dette ikke sket, men hvad regner de med... fjolser... Hvis man ikke vil lytte må man nogen gange føle... Men Baltazar fik heldigvis styr på det hele og vi er kun forvist på livstid fra byen... Det virkede nu heller ikke til at Davina havde noget ønske om at genoptage vores venskab. Har jeg ændret mig så meget? Er vi begge bare gledet fra hinanden for hun lever det liv jeg altid snakkede om men jeg ville for intet i verden bytte. Jeg høre til med de andre.. uden dem... Hvad skulle jeg så stille op.

Han var helt ødelagt efter det. Det gjorde ondt at se ham sidde der på sengekanten helt nedbrudt. Jeg ved hvor meget han hader når han mister kontrollen og det ikke er på grund af kamp.
Tanken om at han ville lukke sig inde eller væk fik mig næsten til at føle mig syg, men natten fik mig til at glemme alt for en stund og jeg kan forstå lidt af hvorfor Quinn er så fri i forhold til andre.

Det har været så forvirrende tabet af Morgrym og samtidig den ild der bare virker til at brænde stærkere i mig. Sorg og passion på en og samme gang, det føles næsten som om det er for meget som om jeg er ved at eksplodere.

År 4713 Desnus 30

Quinn ville igen gerne til Absolom og alle havde noget de gerne ville der men jeg kunne ikke dy mig for at tage på slavemarkedet.
Jeg fik sat nogle fri, en nymfe og en løveengle, en djinni og en satyr. Baltazar og Kuzu finder nogle drageunger og køber, men sølvdragerne bliver ikke glade for dem da vi kom tilbage.

Jeg skulle aldrig have købt den nymfe fri... Men hvorfor gjorde det mig så rasende da hun ikke kunne holde sine klør fra ham? Men Zargos virkede ligeglad og da han spurgte om jeg ville med ind i sofaen, var jeg ligeglad med hende, for jeg fik lagt mig op af Zargos og nymfen satte sig ved Quinn. Jeg blev så træt ved at ligge op af ham mens han holdt om mig. Han får mig til at falde til ro og jeg glemte helt de andre. Jeg tror det er førte gang jeg har set ham se virkelig tilpas ud men det kan ikke være min skyld? Jeg ved ikke hvad han lavede i Absolom.
Da han lukkede øjnene kunne jeg ikke lade vær med at se på ham, det er ikke så tit jeg er så tæt på ham uden der er andre der blander sig.
Så kommer hun og blander sig *skriften her virker mere rodet som om pennen har trykket hårdt mod papiret* Det tog tid for mig at falde til ro igen og efterlade den anspændthed som jeg følte i os begge.
Men hans nænsomme respons fik mig til at falde hen.

Næste dag viste Kuzu os badet men Kuzu fik kært Zargos op så jeg måtte bruge ringen endnu engang.
Jeg måtte snakke med Zargos om det, jeg ved hvor meget han hader kontrol, så jeg gik ind til ham.
Mit hjerte bankede som ville det slå hul i mit bryst, men jeg måtte se ham i øjnene.

Det var en alvorlig samtale og jeg blev overrasket over dybden af hans ord. Jeg forstår godt hans frustrationer over Kuzu og ja vi bliver nød til at gøre noget ved det.
Natten udviklede sig meget anderledes end jeg forventede og jeg ved slet ikke hvordan jeg skal begå mig omkring ham nu... men hvorfor blev hans øjne grønne?