År 4713 Desnus 15

Jeg ved ikke hvad der er ved at ske med mig, hvordan kunne jeg bare lade dem slå ihjel sådan? I starten troede jeg vi hjalp en god sag, men deres brutalitet og deres ligegyldighed overfor liv. Vi lagde det Hellknight fortress øde...

Jeg føler mig helt syg indvendig...

Kan det hele ikke bare gå tilbage til hvordan det var før...

Jeg savner de andres nærværd, hvorfor er vi splittet som vi er? Quinn er heller ikke sig selv... Langt fra. Hans smil er påsatte og glæden er næsten væk fra hans øjne. Er det hvad kærlighed gør? Ødelægger en... Æder en op indefra og efterlader mørke. Lysten til at brænde verden op... Nej jeg ville aldrig. Jeg ville hellere ofre mig selv 1000 gange end skade andre på grund af mine fjollede valg.

Jeg savner Quinn... Den Quinn der altid gjorde mig glad og fik mine tanker afledt når jeg var trist. Den Quinn der altid støttede mig og forsikrede mig...

Kunne jeg måske få tiden skruet tilbage? Er Jeramish så magtfuld... Nej det er selvvisk men Quinn... Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre... Jeg er så fortabt...

Zargos ved jo godt, så var der bare den mindste gengæld ville han så ikke have vist det?

Jeg vil bare ønske at han aldrig havde fundet ud af det... At jeg ikke følte som jeg gør... At vi bare var venner alle sammen ligesom før... Men mest af alt a Quinn var glad igen.

Da vi fik bragt den potion som giver evigt liv, som var den de royal guards skulle hente i den Hellknight fortress... Det var fjollet som jeg skulle udstilles? Jeg har ikke gjort mere end de andre...  Jeg er ikke mere end de andre, så hvorfor er det mest mig? Måske jeg skulle fjerne dette udseende... Bare ligne en helt almindelig person... Hele tiden... Måske ligne hende? Ville det gøre en forskel?

Jeg har ikke sovet ordenligt i så lang tid, jeg har glemt hvor længe. Jeg er ufokuseret hele tiden. Jeg orker ikke at træne og jeg føler mig næsten aldrig sulten... Er jeg ved at blive syg?

Hvis bare... Nej der er ikke mere at gøre...

- Shana